Lige inden december-stormen kom jeg hjem fra en fantastisk tur til New York. Den første uge var jeg på workshop hos MediaStorm. Den anden uge kom familien over, og jeg rendte til et par møder.

MediaStorm ligger i boblende DUMBO i Brooklyn og workshoppen hed Storytelling for Multimedia. Brian Storm og hans crew er the shit inden for storytelling til multimedia, samt licensering og rettigheder. De har kogt syv års erfaringer og konceptudvikling ned til en Maggi-terning af lige-til-at-bruge-viden, som de delte gavmildt med tyve videbegærlige og diskussionslystne journalister, fotojournalister, radio- og tv-folk med øjne på stilke. Værktøjskassen, vi fik med hjem, binder hele min arbejdspalette sammen. Foto, video, interview, flot æstetik og den gode fortælling kan endelig mødes i medrivende storytelling i lyd og levende billeder, perfekt egnet til de digitale platforme. Storytelling er jo ikke noget nyt, men jeg har ledt efter en ramme, jeg sammen med mine samarbejdspartnere kan putte Henriette Mørks version af den gode fortælling ind i. Her var den, og vi er allerede i gang. Glæder mig til at vise jer mere. Det bliver både egne publikationer uden deadlines – og selvfølgelig kundearbejde. For storytelling er det nye orange. Bare vent … og se.

Her er lidt hipstamatics til øjnene fra ugerne over there:Skærmbillede 2013-12-08 kl. 22.52.36

Skærmbillede 2013-12-08 kl. 22.52.14

Skærmbillede 2013-12-08 kl. 22.51.59
Og her kan du se holdfoto fra worshoppen.