Indtil siden her bliver til fotoblog-med-video, kyler jeg billeder op i lodrette baner. Her er lidt fra Hamborg i november, da mørk var på efteruddannelse sammen med en flok fotograferende nyhedsjournalister.
Det var en intens uge med meget korte nætter, for der skulle afleveres opgaver, mens kontoret der hjemme skulle passes. Jeg blev opdateret på blandt andet reportage og lyssætning-i-en-fart.
Vi havde nogle heftige deadlines, jeg nød især de gode presse-fotograf-fif til hurtig lyssætning on location, og mellem seminarer tog vi gadefotos (som jeg jo elsker) …
Og så fik man høvl i det gamle BZ-kvarter af en sortklædt hundeejerske med tværpløk mellem øjnene. Men det har jeg ingen billeder af, og episoden blev hurtigt bearbejdet med Weißbier, godt selskab og brasiliansk harpemusik. Så ingen traumer.
Her er et billede af brasiliansk harpemusik.
© Henriette Mørk 2014 / www.henriettemork.dk