image image image

 © Henriette Mørk

Ikke mere teaseri. Her kan du se mine videoprojekter og fotos fra Grønland. Det var en dejlig tur. Og flot, selvom vi hverken havde valgt den hvide eller grønne årstid til projektet. Glæder mig til at komme tilbage.

/ Henriette

Jeg beklager radiostilheden her på siden. Non stop overarbejde hos mørk siden april – med alle mine discipliner; foto/video, storytelling og selvfølgelig grafisk design. Det svært forsømte forår er umærkeligt gledet over i årets ferieflaskehals. Men april til juni har været lige så spændende som udfordrende, og mørk har etableret god assistence og fået hjælp til diverse.

Siden sidst har jeg været på optagelse i Grønland, klippet foto-lyd-og-video sammen til små netfilm, fotograferet et par portrætter, designet bøger, omslag og andre tryksager … Pust … Skal nok snart vise mere, både her og på hjemmesiden.

Men først ferie. mørk holder lukket hele juli. Totalt velfortjent.
Husk at der også er et liv efter ferien. Vi ses på den anden side.
/Henriette

Her er min nye arbejdsudsigt hos mørk.

Bredgadekontor1

mørk er flyttet fra Ryesgade til Bredgade. Med tre måneders stop-over i Kødbyen. September til januar var på den måde rodløse måneder, men det var sjovt og netværksudvidende at lære Kødbyen (og SOHO’s indbyggere) at kende, imens jeg ledte efter noget mere permanent, som er ”mit eget“.

De sidste tyve år har jeg oplevet alle hjørner af hovedstaden; uddannelse på Nørrebro og i Emdrup; ansættelser i København K, egne kontorer på Refshaleøen og Flæsketorvet, i Sundbyvester og Speltville – og nu altså i Tourist City med Magasin som nærbutik og diamantshop i stueetagen.

Den location havde amagerpigen ikke lige forudset, ingen shawarma i miles omkreds, men hvor er det praktisk at være tæt på kunderne og kunne cykle til møde og tilbage igen. Har allerede fotograferet turister i frokosten, holdt møder på café og fundet inspiration i Charlottenborgs museumsbutik. Designmuseet (tidl. Kunstindustrimuseet) ligger nede ad gaden, hvis man vil løbe gennem gangene eller samle tankerne i haven, og metroen ligger lige … dér, hvis man vil hurtigt hjem til øen.

mørks udlejer er Casablanca Film i en 6-værelses med private kontorer og åbne arbejdspladser. Alle arbejder med film, så der er basis for gode samarbejder.

Her er den ene ende af mit kontor med kig ind til opholdsstuen
Bredgadekontor2

og her er genboen.Bredgade_vindue

Nu skal de nye arbejdsrutiner op at køre. Så kommer der nyt på bloggen.

Nå ja. Vi har jo også Livgarden, der tramper forbi og standser al trafik hver eneste dag, syv minutter i frokost. Det udløser en dyttekoncert præcis klokken 12 hver dag, når det hele er gået ihårknude. Gad vide, hvor mange Radiounderholdningsorkestre, man kunne købe for, hvad den gamle manøvre koster. Se video

Bredgade_der-bor-mork

Vi ses i Bredgade.

Farmor

Det er den 11. september. Og min farmors 110-års fødselsdag. Farmor elskede alle mennesker og bad aftenbøn med hænderne foldede på sengekanten. Salmebogen lå altid fremme, i skålen sammen med hendes lyserøde ørepropper, der lignede støvet tyggegummi.

Farmor fik skyllet håret rødt hos Salon Blinkenberg. Hun gik med tørklæde og ærmeløse kjoler eller behagelige slacks og polyesterskjorter i flotte farver. I snøreskoene havde hun kæmpe knyster, og snuderne pegede udad, når hun rokkede ned ad Amagerbrogade. Hun snakkede med alle og var sød ved børnene på legepladsen. Jeg blev gal på mødrene, der trak deres unger væk, når hun bare ville sludre eller give deres snottede unger en tur på vippen. Jeg elskede, når hun stak hovedet ind i legehuset, så hun fyldte hele vinduet, og bestilte varer i min købmandsbutik:
”Et kvart pund smør og to pund stødt melis, tak“. Hun betalte næsten altid med en daler, og jeg troede, en daler betød, at man klaskede købmanden i hånden.

Alle samtaler udløste en sang hos Margrethe. Vi skulle bare sige undskyld, så var der trykket på knappen: ”Undskyld, Heeeeerr, må jeg byde Dem et kir’se’bææææær“. Hun trak i ordene med den vildeste gammel dame-vibrato, mens hun sejlede op ad åen og blafrede med overarmene.

Fra Holbæk af
Farmor kom fra et hjem med tretten søskende og flyttede hjemmefra som fjorten-årig med sin nye kommode. Da hun var ung pige i huset i Holbæk, begyndte hun at digte en sang om sig selv. Den havde nået mindst tyve vers, da jeg lærte hende at kende, men det er desværre kun første vers, der har overlevet, selvom jeg fangede otte på kassette en eftermiddag i 1986, lige før hun og farfar flyttede til De gamles By, som blev Margrethe og Adolfs endestation efter mere end halvtreds år på Rodosvej.

Jeg kender en pige, hun er så rar,
I Knabstrup bor hendes mor og far.
for føden og klæder hun må gøre gavn,
og Margreeethe, deet er hendes navn.
Tra la lal la la, la la lal la la,
tra la la la la la la lal la laj!

Min farmor fortalte altid historier. Non stop. Mens min farfar og jeg lagde kabale, jeg med farmors kort, der var vasket med klud så mange gange, at de føltes som fedtet lærred. Mens vi fik vaniljekranse med Tante Elly, som altid var konfus, eller spiste medister og store melede kartofler med skiver af tyk brun sovs. Mens vi vaskede op eller hørte John Mogensen og Jørgen Ryg på rejsegrammofonen. Og stueuret tikkede.

Drama i Kødbyen
Farmor gentog alle historier hundrede gange, og mange af dem var om min far med plaster på knæene eller hans ældre bror, der havde tatoveringer, pomade og cykelstyr og sejlede på de syv have. Men der var også fortællinger om farmor selv. Om da hun slæbte ler på Knabstrup Teglværk som barn, om storstrejken i Kødbyen til hendes ære, turen med 2’eren, hvor hun måtte undertrykke et gab hele vejen til Rådhuspladsen, eller gyseren, hvor styret pludselig slap ciklen på Amagerbrogade og hun fløj syv meter med styret i hænderne og landede på numsen.

Jeg lyttede, mens jeg rodede i hendes shatol-skuffer eller lod øjnene vandre på amagerhylden og de sort hvide ansigter, der smilede til mig fra de guld- og sølvfarvede rammer, der fyldte tapeterne og hver en teaktræs- og kakkelflade. Med et tørret firkløver bag hvert eneste glas.

En af mine yndlingshistorier handlede om den gang, farmor var tillidsmand hos Tulips i Kødbyen. Hun blev fyret, sikkert fordi hun havde sagt noget sjovt til chefen, og så nedlagde hendes kolleger arbejdet i hele Kødbyen. Ingen rørte en finger, og så måtte ledelsen jo ansætte Margrethe igen.

Så populær gad jeg godt at være. Historien voksede med årene, og jeg forstiller mig altid en Hollywood-slutning, hvor min farmor kommer tilbage på arbejde og alle slagteriarbejderne er samlet på den store plads eller i en stor slagtehal, og de klapper i takt. Farmor rokker gennem flokken, bred og rund i kødbyuniform og tørklæde, og menneskemængden deler sig … som Moses eller noget … Guldet i hendes gebis blinker og hun siger, ”Nå, folkens, skal vi komme i gang med arbejdet“, og chefen tørrer sig over panden.

På mandag skal jeg i gang med arbejdet i Kødbyen. Ikke hos Tulips, jeg tror ikke, de laver pølser i Kødbyen mere, men Margrethes mellemste barnebarn skal have kontor på Flæsketorvet.

Farmor ville være stolt. Og så ville hun fortælle historien om storstrejken, der truede Københavns kødforsyning.

(Første dag på mit kontor i Kødbyen opdagede jeg med gåsehud på armene, at jeg med stor sandsynlighed havde lejet mig ind i netop det lokale, min farmor arbejdede i den gang for længe siden.)

Better get back to work. I’ve been at a workshop this week, getting better at animating and video editing. So I’m moonlighting this evening, making my deadlines at work. Must have had a fall-out though, because I didn’t even notice this tired, analogue looking chic until she was here, on my screen. I think I’ll have to put her through After Effects some time … make her dance or something … Sekskant_illu2

Here’s Michael, one of the great people who let me follow them for my project. This guy is moving, all the time. Getting a clear shot with Michael in it is a real challenge. He’s always working, always talking, always on the move … He says his friends compare him to the squirrel in Ice Age. I don’t know about that, but I’m thinking, if they nailed it in Ice Age, so can I … Working with him is a real treat, and I have managed to get close and catch his quiet moments … I’ll show you later …

– Tak, Michael!

reportage_teaser2_web

reportage_teaser1_web

reportage_teaser3_web

I can’t get my arms down. This week a job I designed was brilliantly implemented and turned out something to be proud of. Thanks to a cool client and kick-ass professional subcontractors.

I created the decorations and wall art for the Family Physicians Valby, a wonderful new house of doctors in Copenhagen who want the best for their patients – and who, by the way, totally respect the professional expertise of the people they work with.

FLV_deko_04_web
FLV_deko_09_web

My design company mork takes care of their visual communications, and when I suggested that mork should hire myself to ”art up“ the children’s waiting area, they said, take it away! And I did, and I had everything my way, and I found the best suppliers for print and implementation. And they nailed it. And the result is beautiful – and tactile – and will hopefully bring joy and amusement to children (and their parents) waiting to see the doctor. For years to come.

FLV_deko_01_web

In this digital age … I love that. I was ridiculously happy afterwards.
Check out the results here.

FLV_deko_10_web

WinterByNight

It’s freezin’ out. I love my car, my occasional driver and the heat in the seats.
(Soundtrack: Massive Attack)