Her er min nye arbejdsudsigt hos mørk.

Bredgadekontor1

mørk er flyttet fra Ryesgade til Bredgade. Med tre måneders stop-over i Kødbyen. September til januar var på den måde rodløse måneder, men det var sjovt og netværksudvidende at lære Kødbyen (og SOHO’s indbyggere) at kende, imens jeg ledte efter noget mere permanent, som er ”mit eget“.

De sidste tyve år har jeg oplevet alle hjørner af hovedstaden; uddannelse på Nørrebro og i Emdrup; ansættelser i København K, egne kontorer på Refshaleøen og Flæsketorvet, i Sundbyvester og Speltville – og nu altså i Tourist City med Magasin som nærbutik og diamantshop i stueetagen.

Den location havde amagerpigen ikke lige forudset, ingen shawarma i miles omkreds, men hvor er det praktisk at være tæt på kunderne og kunne cykle til møde og tilbage igen. Har allerede fotograferet turister i frokosten, holdt møder på café og fundet inspiration i Charlottenborgs museumsbutik. Designmuseet (tidl. Kunstindustrimuseet) ligger nede ad gaden, hvis man vil løbe gennem gangene eller samle tankerne i haven, og metroen ligger lige … dér, hvis man vil hurtigt hjem til øen.

mørks udlejer er Casablanca Film i en 6-værelses med private kontorer og åbne arbejdspladser. Alle arbejder med film, så der er basis for gode samarbejder.

Her er den ene ende af mit kontor med kig ind til opholdsstuen
Bredgadekontor2

og her er genboen.Bredgade_vindue

Nu skal de nye arbejdsrutiner op at køre. Så kommer der nyt på bloggen.

Nå ja. Vi har jo også Livgarden, der tramper forbi og standser al trafik hver eneste dag, syv minutter i frokost. Det udløser en dyttekoncert præcis klokken 12 hver dag, når det hele er gået ihårknude. Gad vide, hvor mange Radiounderholdningsorkestre, man kunne købe for, hvad den gamle manøvre koster. Se video

Bredgade_der-bor-mork

Vi ses i Bredgade.