I foråret 2015 var mørk i Sydgrønland og optage foto og video for en uddannelsesinstitution i Qaqortoq, som vi i forvejen hjalp med design til web og tryksager. Baseret på optagelserne har mørk siden produceret fire elev-portrætter og en stemningsmontage, som ligger på kundens hjemmeside. Desuden uploadede vi et fotoarkiv til kunden, som de kan bruge i skolens interne og eksterne kommunikation.

Løse fotos fra campus og mine egne billeder fra Qaqortoq og omegn kan du se her.

Man flyver det sidste stykke til Qaqortoq i helikopter. Det er noget af det skønneste, jeg har oplevet. Inden min rejse, spurgte jeg ængsteligt kunden,
“Nu er det vel ikke som en dårlig elevatortur, når man letter?”
“Nej,” sagde han, “Det er ligesom Nam.”
Jeg ved ikke, om det er et politisk ukorrekt citat ud fra et fredssynspunkt, men jeg forstår hundrede procent mandens fascinationen af Greenland Air’s sorte høge. Som i øvrigt er røde. Det er nogle potente maskiner.

Kunde: Campus Kujalleq, Qaqortoq.